Det fede ved styrketræning er, at jeg bare starter med at bænkpresse 100 kg. første gang jeg prøver det…

mollypretzel/ november 23, 2017/ Uncategorized/ 0 comments

Jeg har så meget på hjertet, at jeg har haft svært ved at finde ud af, hvor jeg skulle starte, det er selvfølgelig ingen undskyldning for stilheden på bloggen, men nu engang den undskyldning jeg har.

Emnet i dag er misforståelser i forhold til nichesport

– da det er et emne jeg berører og forklare dagligt.

 ’Er det ikke farligt?’

eller

’Det er jeg ikke stærk nok til…’

I forhold til både parkour og poledance er dette nogle af de sætninger jeg hører oftest. Sammen med en påstand om, at antallet af skader må være enormt, og at jeg er heldig at være disponeret til at være meget stærkere og mere smidig end alle andre mennesker.

Sandheden er, at skades procenten på ingen måde er større end andre sportsgrene, hverken indenfor parkour eller poledance. Jeg vil faktisk påstå, at mængden af skader er væsentlig større indenfor en sport som for eksempel fodbold.

Hvorfor?


…du er ikke længere herre over dumme beslutninger…


Når du har at gøre med sportsgrene, hvor det handler om at spille for at vinde, og du har med andre mennesker at skulle forholde dig til. Så er det ikke længere kun dig selv der bestemmer om du bliver skadet, men ligeså vel en uheldig tackling og andre spilleres iver for at vinde. Du er ikke længere selv herre over dumme beslutninger, men ligesom i trafikken så kan en anden person være skyld i din skade.

Indenfor både poledance og parkour har du udelukkende dig selv at bebrejde, hvis du skulle tage dumme beslutninger, der på sigt føre til en skade, og vigtigst af alt så har du udelukkende dig selv at forholde dig til.


…  så bliver jeg ærlig talt lidt fornærmet over, at den person jeg taler

med ikke engang vil gøre en indsats for at forstå min sportsgren…


En anden meget vigtig pointe, som jeg er sikker på andre nichesportsgrens udøvere vil nikke forstående til er, at folk generelt glemmer at alt kræver øvelser og alle starter et sted. Så når folk siger ’det er jeg ikke stærk nok til…’ eller ’det er en alt for farlig sportsgren til mig…’ så bliver jeg ærlig talt lidt fornærmet over, at den person jeg taler med ikke engang vil gøre en indsats for at forstå min sportsgren. Parkour og poledance er ligesom alle andre nichesportsgrene, og sportsgrene for den sags skyld, ikke noget hvor man er verdensmester til fra starten. At sige, at man ikke er stærk nok, svare til at sige, at man ikke er stærk nok til at bænkpresse 100 kg. første gang man er nede og styrketræn
– Selvfølgelig er du ikke det, og ligesom styrketræning, så bliver tingene stille og roligt gjort hårdere i dit helt eget tempo, i forhold til hvad der passer til dig og din krop. Her er det også vigtigt at forstå, at jeg heller ikke var stærk nok til at lave et humanflag, da jeg startede til poledance (og stadig ikke er), jeg kunne faktisk knap nok komme op på hovedet. Så det har været benhårdt arbejde, at komme dertil hvor jeg er i dag, og ligesom en styrkeløfter, har jeg avanceret lidt efter lidt, dag for dag.


2 kg. selvfølgelig er tungere end 1 kg


Styrketræning er god at sammenligne med, da kg. er nemme at forstå. Da 2 kg. selvfølgelig er tungere end 1 kg.. Det sjove er, at indenfor alt sport fungere det på samme måde. Det er bare andre trick og øvelser der svare til henholdsvis 1 kg. og 2 kg., og ligesom indenfor alt anden sport, så kan man selvfølgelig have en fysisk fordel fra tidligere sportsgrene, ligesom jeg for eksempel har min dans, men det betyder ikke at andre ikke kan blive præcis lige så dygtige som mig, og måske dygtigere.

Så drop dine dårlige undskyldning

– jeg har alligevel ingen forståelse for dem.


’Hvorfor må jeg ikke snyde?’

– Er det nogle sinde lovligt at snyde?


…det jeg meget ofte oplever svare til, at folk gerne vil starte med at bænkpresse 100 kg….


Du sidder sikkert og tænker, det var da noget mærkeligt noget at skrive, men det er faktisk en problemstilling, jeg som instruktør har problemer med hver evig eneste dag. Som jeg beskrev tidligere, så er en vigtig del af mine sportsgrene at se hvert trick og øvelse som et led i at blive stærkere og dygtigere, hvilket folk meget ofte glemme. Hvilket vil sige, at det jeg meget ofte oplever svare til, at folk gerne vil starte med at bænkpresse 100 kg. i stedet for at starte der, hvor det er rigtig for deres krop. Indenfor poledance betyder det at folk hoppe op på hovedet i stedet for at hive sig op ved hjælp af muskler, hvilket giver ryg skader, det betyder at folk (specielt mænd) hopper op i et human flag og total smadre deres skuldre, fordi deres led ikke er klar til et så hårdt fysisk trick som dette, og det betyder at folk hopper op i tricks de ikke er klar til, for at få et billede til Instagram – og mit værste mareridt, det betyder at folk kommer forkert ned fra polen, fordi de ikke har den fysiske kapacitet (endnu) til både at udføre tricket og komme korrekt og skades forbyggende ned. Indenfor parkour betyder det, at det første man bliver spurgt om som udøver er, om man kan lave et back-flip, folk tror at man skal lære at hoppe fra tag til tag på første time, og sporten bliver opfattet som halsbrækkende og farlig, hvor den i virkeligheden er velovervejet og meget nøje beregnende – det første jeg lærte var at slå en koldbøtte og hoppe på streger i en gymnastiksal.

Det værste ved denne snyde mentalitet specielt i forhold til poledance er, at det efterhånden bliver opfattet som ok at snyde, for hvis jeg bare har et billede, så kan jeg jo godt øvelsen. Den er så mega nem at pakke ind i poledance, for ingen kan se på dig om du rent faktisk kan gøre det, som du giver dig ud for at kunne (tro mig screenshoot og Instagram er vores bedste ven. Hvorimod hvis denne kylling

https://i2.wp.com/mollypretzel.com/wp-content/uploads/2017/11/00cf7-dancingchick.png?ssl=1

sagde at han kunne bænkpresse 100 kg. så ville i nok ikke helt tro på den.


…hvis de er for trætte til at hive sig selv op, hvordan skal de så være i stand til at udføre tricket, når de er kommet op…


En anden problemstilling ved snyde-mentaliteten er også at det til sidst bliver normen at snyde, og ok for eksempel at hoppe op på hovedet på polen, hvis man er træt. I min optik er dette direkte forkert, og man burde ikke være underviser, hvis man giver sine elever lov til dette. For hvis de er for trætte til at hive sig selv op, hvordan skal de så være i stand til at udføre tricket, når de er kommet op, og komme godt og sikkert ned igen?

Efter min mening så opfordre denne form for tankegang også til en form for ’junkfood-mentalitet’ i forhold til sport, hvor det handler mere om de hurtige succesoplevelser, fremfor den konstante udvikling, og glæden ved bevægelse. Jeg har kæmpet meget med lige netop denne mentalitet, da mange elever indenfor poledance, bare gerne vil lære et trick og så hurtigt videre til næste, hvor det i min verden ikke er sådan at sporten skal fungere, da det på sigt udelukkende kan skabe skuffelse, da du ikke kan lære nye tricks hver gang du er til træning. Prøv at forestil dig hvis styrkeløfteren gik sur hjem fra træning, når han igen løftede det samme som sidst. Han elsker selvfølgelig at slå hans PR, ligesom jeg elsker at lære nye tricks, men han elsker også hans træning, hans vedligeholdelse og sporten i sig selv, ligesom jeg elsker at forbedre de tricks jeg allerede kan, jeg elsker at sætte dem sammen i nye kombinationer og jeg elsker at dyrke min sport, og vedligeholde min krop.

Molly Pretzel

Share this Post

About mollypretzel

I am a Danish Poledancer based in Aalborg. I have my own studio called House of Concrete, and I am in love with the possibilities life has given me. I teach regular poledance classes and bachelor parties (polterabend) in my studio in Aalborg, and I am available for workshops both national and international. My style is very versatile, but I have a special love for contemporary movement and pole flows. Moreover, I have a background in dance and parkour.

Leave a Reply